CS WIND Offshore Join us Job openings

Arbejdsmand til hverdagsskift (Aalborg)

Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling
CS WIND Offshore’s vision er at blive verdens førende virksomhed inden for vedvarende energi – og ud fra vores tre produktionssites i Danmark fremstiller vi fundamenter og substations til offshore havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.

Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på oprydning samt klargøring af lifte og svejseudstyr, så de står klar til svejserne, når de møder ind. Vi søger lige nu arbejdsmænd til både aftenhold og nathold på vores hverdagsskift.

Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer. Ydermere tilbyder vi pensionsordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegode

Vi bygger en grøn fremtid sammen med dig, som er/kan:

  • Løse forskellige arbejdsopgaver i løbet af en vagt, og derfor har hovedet skruet lige så godt på som dine hænder, og altid med fokus på sikkerhed
  • Serviceminded og effektiv med dine arbejdsopgaver, som minimerer svejsernes og smedenes spildtid mest muligt
  • Udføre diverse ad hoc-opgaver i produktionen

Som en del af teamet, ser vi derudover gerne, at du:

  • Er sikkerhed- og kvalitetsbevidst
  • Har eller lyst til at anskaffe §17 bevis
  • Muligvis har truckcertifikat, men det er ikke et krav. Du kan anskaffe det gennem os
  • Har teknisk forståelse og flair, gerne med erfaring i et smedeværksted

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af CS WIND Offshore med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd: Growth mindset, Speed, Globality and Communication & Cooperation. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”.

Vi tror på, at dette sammen med vores mission om at levere vedvarende energi til verden for at forbedre menneskers liv er med til at gøre CS WIND Offshore til et godt sted at arbejde.

Ansøgning

Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.cswoffshore.com eller kontakte Group Lead, Patrick Østergaard Mortensen på tlf. +45 24 61 05 63, eller Talent Acquisition Specialist, Danesh Thangarajah på tel. +45 24 44 93 21 for yderligere oplysninger.

Apply for this position