CS WIND Offshore Join us Job openings

Environmental Specialist (Aalborg/Lindø)

Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling
Hos Bladt Industries er vores formål at understøtte en bæredygtig fremtid, og vores vision er at være markedsleder indenfor fundamenter og transformerstationer til havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.

Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på optimering og udvikling af industrimiljøområdet i Bladt Industries. Helt specifikt vil du blive den primære ansvarlige for initiere, drive og afslutte miljøprojekter inden for drift og produktion i tæt samarbejde med vores driftsorganisation samt miljøprojekter inden for produktdesign i tæt samarbejde med vores salgs- og projektorganisationer. Du vil være forankret i QHSE & Sustainability, men indgå i tæt samarbejde med projektteams på tværs af organisationen.

Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer. Ydermere tilbyder vi kantineordning, pensionsordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegoder. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale.

Vi bygger en grøn fremtid sammen med dig, som kan:

  • Drive miljøprojekter inden for drift og produktion, som f.eks:
    • Energimonitering og optimering, affald og cirkularitet, opbygning af miljøberedskab, interne logistikløsninger, sikring af overholdelse af tekniske miljøkrav til produktionsanlæg mm.
  • Drive miljøprojekter inden for salg- og projekter, som f.eks:
    • LCA analyser på produkter og projekter, cradle to cradle certifikater, design for recykling samt arbejde med projektspecifikke kundekrav på miljøområdet
  • Udarbejde ulykkesanalyser på miljøområdet
  • Sikre miljø og bæredygtighed ifht nybyg/renovering af bygninger og produktionsanlæg
  • Anlægge en venlig og samarbejdede tone, men samtidig stå fast når det er nødvendigt
  • Arbejde selvstændigt og agere udadvendt i en spændende og udfordrende organisation i konstant forandring

Som en del af teamet, forventer vi derudover, at du:

  • Har en baggrund som miljøingeniør, maskinmester eller lignende relevant akademisk eller teknisk uddannelse
  • Har en vis erfaring med projektledelse
  • Har kendskab til certificerede QHSE-ledelsessystemer, specielt ISO14001, evt. suppleret med auditorerfaring
  • Har erfaring fra sværindustrien og kender til de specifikke miljømæssige risici indenfor området
  • Har almindelig brugererfaring med MS Office og datahåndtering
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Arbejdssted og rejseaktivitet

Dit hovedfokus vil være på vores tre fabrikker i Danmark – Aalborg, Lindø (Odense Havn) og Esbjerg, med ansættelsessted på vores fabrik i Aalborg eller Lindø. Du vil som minimum forventes at opholde dig to dage hver anden uge, på en af de to øvrige fabrikker. Derudover kan der lejlighedsvis forekomme rejseaktivitet.

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af Bladt med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”. Derudover arbejder vi ud fra et ønske om at være løsningsorienterede, pålidelige, bedre sammen og altid i udvikling. Vi tror på, at dette sammen med vores udtrykte formål om at understøtte en bæredygtig fremtid er med til at gøre Bladt til et godt sted at være.

Ansøgning

Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bladt.dk eller kontakte Senior Environmental and Sustainability Manager, Oluf Damsgaard Henriksen, på tlf. 20 43 88 46 eller HR Partner, Charlotte Helleskov Willumsen, på tlf. 40 23 33 87 for yderligere oplysninger.

Apply for this position